Grønt i sæson – august

Fennikel er en lidt overset grøntsag i den daglige madlavning, på trods af den indeholder en del kostfibre, vitaminer og mineraler. I august vil jeg komme med forskellige bud på hvordan den kan tilberedes og spises.

Lidt ernæringsfakta: Fennikel er rig på bla.a C-vitamin, folat og beta-caroten (A-vitamin) og indeholder også en del magnesium, kalium og jern. Kostfibreindholdet er på 2 g pr. 100 g.

Fennikel stammer fra middelhavsområdet, er en skærmplante og har en aromatisk smag af lakrids. Den kan bruges rå i salater, i gryderetter eller som sommerens bagte rodfrugt. Den egner sig også godt som marineret tilbehør.

Share
%d bloggers like this: