Sundere lækkerier til julen? Så se med her 🙂 Disse kugler er lidt alternative, i hvert fald den ene af dem 😉 men smager helt fantastisk. Der er ikke tilsat sukker og fedtstof og de er nemme at lave. Nu er spørgsmålet bare, om de overlever til juleaften 😀
Med disse slutter jeg bloggen af på denne side af jul og vender tilbage med min Engelske julekage med cognac efter juleaften, hvor den skal laves færdig, pyntes med marcipan og smages på 😉 I ønskes alle en glædelig jul!
Og vi skynder os straks til opskrifter på kuglerne…
Peanutbutter kugler ca. 14 stk:
- 180 g friske dadler uden sten
- 75 g peanutbutter
- 50 g mørkt chokolade, jo højere cacao %, jo mindre plads er der til sukkermængden 😉
- Korn af 1/2 vanilje stang
Det hele køres til en jævn masse i enten foodprocessor eller minihakker, og trilles til kugler. De kan evt. pyntes med smeltet hvid eller mørk chokolade.
Guldkugler ca. 12 stk:
- 70 g mandler
- 75 g fintrevet gulerod
- 20 g dadler, friske og stenene taget fra
- 60 g svesker
- 1/4 tsk stødt nellike
- 1/4 tsk stødt kanel
- Evt. spiseligt guldstøv (kan udelades) kokos eller cacaopulver kan også bruges
Det hele køres til en jævn masse i enten foodprocessor eller minihakker og trilles til kugler. Drysses med guldstøv eller cacaopulver (kokos). Guldstøv kan købes i større supermarkeder som Meny, Super brugsen m.fl
Voila! Sunde julekugler til den søde tand.
Opbevares på køl til de skal spises!