Hvem er jeg? Lidt af en madnørd vil de fleste nok kalde mig. Er vild med at lave mad, og forsøger ofte at udvikle nye spændende retter; ikke at de altid lykkedes første gang, men sådan er det jo 😀 Er semi vegetar, og stor fan af kikærter, bønner og alt der i mellem. Er uddannet ernæringsassistent, og efterfølgende gået videre på uddannelsen ernæring og sundhed. I juni 2019 kunne jeg derfor kalde mig Professionsbachelor i Ernæring & Sundhed.
Meget af min fritid går med løbetræning, og deltager jævnligt i forskellige løb i Kongeriget Danmark. Min favorit distance er 1/2 marathon. Har dog også nogle hele marathons i bogen – det skulle jo også lige prøves. Igennem min passion for løb, har jeg taget en løbetræneruddannelse, som jeg gør brug af på klubniveau. Derudover er jeg tilhænger af livsstilen periodisk faste, der er blevet en fast del af min hverdag. Se mere på siden periodisk faste hvad det går ud på..
Hvad handler siden om? Kort og godt; sund og varieret mad, med plads til søde sager. Udgangspunktet er mad der ikke vælter budgettet. Jeg arbejder ud fra årstiderne og hvad sæsonen byder på af råvarer. Økologi er godt og bruger økologiske varer, når det giver mening. I min planlægning tænker jeg ligeså madspild ind som en naturlig del til, hvordan jeg får brugt mest muligt af mine råvarer, så jeg netop undgår madspildet og derved penge ned i skraldespanden.
Hvorfor denne blog? Som studerende på SU, er der ikke de store penge at gøre godt med, men jeg har heller ikke lyst til at gå på kompromis med den sunde mad. Jeg havde længe gået med tanken om at lave min egen blog og hvis jeg kunne kombinere min interesse for mad, min uddannelse og inspirere andre, ville det være rigtig fint. Som tænkt så gjort, her er hvad der kom ud af det 🙂 Sæt i gang og bliv inspireret… Feedback er godt, så hvis du afprøver nogle af opskrifterne, vil jeg da gerne høre din vurdering.
Sociale medier ! Min Facebook blog Mad skal der til – også på SU er stedet hvor det hele startede. Det var der jeg lagde opskrifter op, og efterhånden som der kom flere og flere følgere til, blev denne hjemmeside oprettet.
Denne blog er blevet til på bagrund af min interesse for mad, tjener intet på den, men drives af lysten til at formidle og inspirere andre.
Velkommen til min blog! Tina