Periodisk 24 timers faste er for mig en livsstil, og har valgt den pga. de sundhedsmæssige fordele og ikke til vægttab, som den også kan bruges til. Faste gør dit stofskifte mere effektiv og du opnår bedre balance mellem glukose, kolesterol og triglycerid i blodet. Disse faktorer er alle med til at mindske risikoen for bl.a. hjertekarsygdomme og diabetes. Periodisk faste giver mig mere energi, færre cravings efter sukker og større kropsbevidsthed ift. hvornår jeg er sulten og hvornår munden bare keder sig.
Som alt andet her i verden, er der også mange holdninger til det at faste. Min er, at vi er forskellige som mennesker, det der fungerer for mig, fungerer nødvendigvis ikke for dig. Nogle gange skal man prøve sig frem og holde ved i det der fungerer og skippe det som ikke gør.
Fasten bruger jeg som en måde at restituere kroppen på, hvorpå den går i gang med forskellige opbyggende processer, der opnås en højere fedtforbrænding og jeg oplever generelt et bedre helbred (har ikke haft forkølelser og lignende efter jeg er startet i 2013)
Lidt kort info om faste:
Der findes forskellige modeller, nogle med kalorierestriktioner fx. 5:2. 20-4 eller 16-8 er begge modeller der bygges op på daglig basis, dvs. du faster i 20 eller 16 timer og har et spisevindue på enten 4 eller 8 timer. 24 timers modellen er faste i 24 timer 1-2 gange om ugen. På 20-4, 16-8 og 24 timers tæller du ikke kalorier, der spises almindelig fornuftig mad.
///Periodisk faste kan bruges til de der har et almindeligt godt helbred. Hvis du tager medicin eller lider af forskellige sygdomme, vil jeg anbefale at du taler med din læge inden du starter op///
—————————————————————————————————