Retter og tilbehør der passer godt til en let frokost/aftensmad og på brunch eller buffet bordet.
Aubergine mini pizza, ca. 12 stk.
- 1 aubergine, skåret i lidt tykke skiver
- Olie til pensling
- Krydderier ex. oregano, rosmarin og hvidløg
- Fyld ex. tomat, oliven, champignon, peberfrugt, serrano skinke eller kyllingstrimler
- Revet ost
Aubergineskiverne lægges på en bageplade og pensles med olie. Forbages i ca. 8-10 min alt efter tykkelse ved 175°. Tages ud og det ønskede fyld kommes på. Færdigbages til osten er smeltet og gylden ca. 10 min.
TIP! Det foreslåede fyld er vejledende, i princippet kan du bruge hvad du kan lide og har hjemme. Afslut evt. med lidt rucola på toppen ved servering.
Æggesalat lavet på hytteost
- 2 kogte æg, skåret i tern
- 1 bæger hytteost
- 1 lille bakke karse eller purløg
- Karry, salt og peber
Æg og hytteost blandes og der smages til med karry, salt og peber. Karse/purløg vendes i til sidst.
Æggesalaten smager godt på knækbrød, rugbrød og anrettet i små salatblade til en buffet.
Broccoliboller 3-4 stk
- 250 g broccoli, revet fint
- 2 æg
- 1 spsk Fiber HUSK
- 4 spsk havregryn, mandelmel eller boghvedemel (anden type mel kan også bruges)
- 1/2 tsk bagepulver
- Et nip salt
- Evt krydderi (hvidløg, oregano, chili)
Det hele blendes i en foodprocessor eller anden form for hakker. Alt efter hvor mange boller du vi lave, sættes de på en bageplade med bagepapir og bages ved 175° i ca. 20 min. Bollerne kan bruges i madpakken, til mellemmåltid eller som burger til aften.
Jeg brugte havregryn i mine og havde udskiftet broccoli med gule beder, hvilket fungerede fint. Bollerne kan laves glutenfri ved at vælge mandel- eller boghvedemel.
Bønnebøf 2 stk.
- 1 ds. kidney bønner, skyllet og drænet
- 50 g havregryn
- 1/2 halvt løg, skrællet og skåret i mindre stykker
- 1 fed hvidløg
- 1/2 bundt persille eller ramsløg ca. en håndfuld
- Salt og peber
- Evt. lidt vand til justering af konsistens
- Olie til stegning
Alle ingredienserne, undtagen olie, kommes i en foodprocessor og blendes til en ensartet, fast grov masse. Smag til med salt og peber. Massen hviler i køleskab 1/2 time. Der formes to bøffer af massen og disse steges nu på en pande med lidt olie, ca 3-4 min på hver side.
TIP! Gør hænderne våde med vand når du skal forme bøfferne.
Bøfferne kan serveres som de er, med det tilbehør du ellers ville bruge til bøffer, eller de kan puttes i en burgerbolle med dit favorit fyld. Også velegnet kolde i madpakken dagen efter.