Et forslag til at få mere kål ind i hverdagen på. På panden med det! Rå kål kan være lidt hårdt for maven i større mængder, men hvis du steger det på panden, bliver det nemmere at spise. Og under stegningen udvikler det mere smag.
Hvordan? Rens og del dit spidskål enten i kvarte eller halve alt efter størrelse og hvad du ellers skal have af tilbehør. Kom lidt olie på panden og på med kålen. Steges ved middel varme og vendes undervejs. Alt efter hvor mørt du vil have det, skal det have ca. 10 min på hver side. Hold lidt øje med det under stegningen og juster evt. varmen.
Bolsjebederne er snittet i tynde skiver på et mandolinjern og marineret i en blanding af rapsolie, citronsaft og flydende honning (agavesirup kan også bruges), salt og peber. Til 4 små beder brugte jeg 2 spsk olie og smagte til med citron og honning, salt og peber. Da smag er individuelt er det svært at sætte mængder på, men ca. en tsk citron og to tsk honning, kan være en vejledning.
Tilbehøret blev serveret til en hakkebøf og vi fik hver et halvt spidskål, da der ikke var kartofler på menuen denne dag.