Jeg kan godt lide frikadeller og prøver at variere lidt mellem kødtyperne. Frikadellerne i dag er lavet af svinekød og lavet efter den klassiske opskrift, bortset fra jeg aldrig bruger mel, men havregryn til at samle farsen med. Det har jeg gjort i mange år og resultatet bliver ganske fint (og sundere)
Som tilbehør; en coleslaw med spidskål, gulerødder og skyr dressing. Og så lige en gang ovnfritter. Opskriften på coleslaw er den jeg tidligere har lagt ind, i dag har jeg bare udeladt pastinak 😉
Pakken med kødet indeholdt 500 g, så de frikadeller der ikke blev spist, røg i fryseren til senere brug. Jeg synes det er rart at have noget der er lavet færdigt på frost, til de travle dage der dukker op, og til madpakken.