Søde sager til weekenden!

De sidste rabarber bliver brugt til at runde weekenden på den søde måde.

Jeg havde 8 stængler tilbage og delte dem i to portioner, den ene blev brugt til muffins og resten lavede jeg kompot af.

Denne kompot er super lækker og tilsmagt med vanilje. Du kan bruge den på mange forskellige måder; enten som den er som tilbehør til den varme aftensmad, som dessert eller som morgenmad med skyr, yoghurt eller andet surmælksprodukt og lidt havregryns crumble.

Til kompotten brugte jeg 4 stængler rabarber udskåret i stykker på ca. 1 1/2 cm, 4 spsk. rørsukker og en stang vanilje hvor kornene var taget ud og rørt sammen med lidt af sukkeret. Det hele, også den tomme vanilje stang, blev  blandet sammen i en gryde og stod og trak i en 1/2 times tid. Derefter blev der tændt op for gryden og rabarberne blev dampet under låg i ca. 5 min. Så var min kompot færdig og smagte helt fantastisk 🙂

Et godt Tip! Hold øje med rabarberne undervejs, da det lige pludselig går stærkt og de bliver til mos. Der må gerne være lidt “bid” i dem, synes jeg. Når du synes de er som du vil have dem kan der evt. smages til med mere sukker hvis kompotten er for syrlig.

Share
%d bloggers like this: