Små tærter!

Små hyggelige tærter med hjemmelavet dej er slet ikke så tosset endda. Jeg har eksperimenteret med en grov og sundere version, der oven i købet er nem at lave. What´s not to like 🙂

Hos mig er tærte en god måde at få brugt lidt rester op på og det var også det, nogle af dem blev brugt på denne gang. En dej blev til 4 små tærter med forskelligt fyld. De er gode til et aftensmåltid med en gang salat til, men kunne også sagtens fungere til madpakken dagen efter.

Denne gang valgte jeg at bage dejen uden fyld i små ramakiner foret med bagepapir. Derefter kom jeg det ønskede fyld i, som i dag bestod af: 1) en rest bønnesalat med rødløg og hvidløgsbagte tomater, 2) serranoskinke med hvidløgsbagte tomater, 3) bagte rødløg, feta og figner.

Dejen kan selvfølgelig også bruges til et stort tærtefad med traditionelt fyld; æg/mælkemasse, revet ost og grønt/kødfyld 😉

Share
%d bloggers like this: