En god traditionel ret de fleste kender og er vokset op med. Originalen er med piskefløde, bacon og nogle bruger cocktailpølser. Til mine koteletter i fad er disse skiftet ud med andre og mere fedtfattige alternativer, men som stadig giver smag og cremet konsistens til retten.
Jeg har opjusteret mængden af grøntsager, så der er lidt “bid” i og har twistet den lidt med røget paprika som smagsgiver. Almindelig paprika kan også bruges, hvis du ikke har den røgede derhjemme. Lidt hvidløg kunne sagtens indgå i denne ret, hvis du er til det 😉
Jeg har brugt halvdelen af de flåede, hakkede tomater, resten gemmes til i morgen, da det er pizzadag herhjemme. Resterne af serrano skinken og grøntsagerne, ryger også på pizzaen. Så bliver alt brugt op og intet madspild der.
Jeg havde en rest sauce tilbage fra fadkoteletterne, efter vi havde spist, den vil jeg bruge til pizzafyld i morgen. Tænker det bliver en ret så spændende pizza 🙂