Nogle gange kunne man godt ønske sig der var mere end 24 timer i døgnet 😉 Af den grund har der været lidt stilhed her på siden i en periode. Ikke at jeg ikke har fået noget at spise og lavet mad, men der er desværre ikke været så meget gang i nytænkning af opskrifter, afprøvninger og alt det andet der ligger som baggrund for min blog.
Siden sidst har den stået på studieaktivitet, semesteropgaveskrivning, job, træning af det nyløberhold jeg er træner på og så min egen løbetræning op til de kommende løb jeg deltager i.
Men der har dog også været tid til lidt andet end førnævnte. For at vende tilbage til indlæggets overskrift, så er det en opskrift i kan finde her, da den var en del af madplanen for uge 15. Nu er der så kommet billede på og familien blev udsat for retten i går. Det var en succes og kan godt anbefales. Jeg havde en rest pesto som blev brugt til at smøre bollen med, kan også anbefales 🙂 Ellers er det bare at komme det fyld i du nu kan lide og har til rådighed.
TIP! En evt. rest af bønnemassen der ikke er blevet stegt, kan bruges som smørepålæg dagen efter.
På billedet, der er taget første gang jeg lavede burgeren, er der guaccamole i, det er også lækkert.
Madplanerne vender tilbage om ikke så længe, når jeg har fundet på lidt nyt til jer!