For at gøre det nemt, laver jeg dobbelt op på chili con carne i dag. Den anden halvdel bliver brugt som fyld i gratinerede pandekager i morgen.
Du kan vælge at bruge tortillas som du kan købe eller lave pandekagerne selv. I morgen fyldes pandekagerne med resten af chili con carnen, rulles sammen og drysses med lidt revet ost. I ovnen med dem til osten er smeltet og fyldet varmt. Server dem evt. med salat til.
Jeg har fordoblet mængden af kød ift. min opskrift på chili con carne og suppleret med en gang bladselleri(200 g) så passer det til to dage.