Stenalderbrød!

I denne periode hvor jeg er på udelukkelsesdiæten Low FODMAP savner jeg godt nok mit rugbrød til frokost, derfor har jeg i dag bagt dette brød, som de fleste kender som stenalderbrød eller palæobrød. Der er ikke nogen form for mel og mælk i og brødet består egentlig bare af en masse frø, nødder, kerner, æg og olie. Går også tit under low carb.

Det er ikke det billigste at lave, men det må jeg så leve med indtil jeg om 14 dage igen kan begynde at implementere de forskellige fødevarer én efter én. Nu ser jeg bare frem til at få “rugbrød” til frokost 🙂

Her er opskriften på brødet, hvis andre skulle have lyst til at prøve at lave det 😉

  • 150 g valnødder
  • 150 g græskarkerner
  • 100 g solsikkefrø
  • 130 g sesamfrø
  • 100 g hørfrø
  • 1 dl rapsolie
  • 5 æg
  • 2 tsk salt

Bland salt og alle frø, nødder og kerner i en skål. Olie og æg piskes sammen og vendes nu i kerneblandingen til det er godt blandet. Hæld “dejen” i en brødform beklædt med bagepapir og bag brødet ved 160° i ca. 1 time. Afkøl i formen.

Share
%d bloggers like this: